Weingut Sybille Kuntz, Lieser

Kuntz familien har igennem generationer arbejdet med vin i byen Lieser, der ligger i den fineste del af Mosel et ”sving” op ad floden fra områdets vel nok mest berømte by Bernkastel. Sybille Kuntz arbejdede allerede fra barnsben ufatteligt mange timer i familiens vinmarker. ”Nok lidt for mange”, siger Sybille. Det resulterede i, at hun under sin uddannelse ”flygtede” så langt væk fra vinmarkerne hun kunne komme, til Wupperthal nord for Køln. Studierne skulle imidlertid finansieres, og når man er født med vin i årerne, så var det mest naturlige at åbne en lille vinbutik, hvor Sybille i første omgang solgte forældrenes vine. Efterspørgslen oversteg imidlertid hurtigt udbuddet, og Sybille blev nødt til at supplere med vine fra andre producenter. Det viste sig imidlertid, at disse vine kun sjældent indfriede Sybilles visioner og krav til en topklasse Mosel Riesling. Sybille indså, at ”det kan jeg gøre bedre”, og det blev startskuddet for, at hun vendte tilbage til sine rødder og til Weingut Sybille Kuntz. Vingården omfatter 18 hektar, hvoraf de fleste befinder sig i topmarken Niederberg-Helden i Lieser. Denne mark er med 70 graders hældning nærmest frygtindgydende stejl, og giver en vinstokkene perfekt soleksponering. En stor del af vinstokkene er plantet i 1920’erne på de originale rodstokke. Jordbunden er Devonian skifer, der er formet i jordens indre for millioner af år siden. Denne jordbundstype er fattig på organisk materiale, men til gengæld rig på mineraler og tvinger vinstokkene til at sende rødderne næsten 15 meter ned i undergrunden. Det giver et ideelt udgangspunkt, og i forening med en god portion hårdt arbejde i de stejle marker og i kælderen giver det Riesling vine i absolut topklasse. Sybille assisteres af sin mand Markus Kuntz-Riedlin, der er uddannet ønolog fra Geisenheim og desuden ejer et vinbrug i Baden. Vinstokkene dyrkes efter biodynamiske metoder, og resultatet er nogle af de mest ambitiøse, læskende, aromatiske, komplekse og mineralske Riesling vine i Mosel i dag. De er perfekte til f.eks. sushi, det asiatiske køkken, skaldyr og lys fisk.



    1994 Lieserer Niederberg-Helden Riesling Auslese, Halbtrocken, Sybille Kuntz, Lieser 0,5 l

    2017 Riesling Kabinett Trocken, Sybille Kuntz, Lieser
    Efter den første uges er vort plukketeam godt rystet sammen har udviklet en sikker følelse for druernes kvalitet og natur. Nu begynder vi med sorteringen, eller forplukningen. Alle vores vingårde i Lieser Schlossberg, Rosenlay og Niederberg-Helden kæmmes igennem for druer, der allerede har opnået deres modningspotentiale for den anden kvalitetskategori, dvs. Kabinett. Til Kabinett vinificerer Kuntz også druer fra Pauls-dalen i Lieser, en sidedal til Mosel med stejle skiferhældninger og ikke mindst gamle vinstokke. Varmen samles her som i et parabolsk spejl. Jorden er 100% blå devonskifer og tilføjer utroligt appetitlige og læskende mineralske noter i vinene. Resultatet er en superb, frisk, mineralsk, kompleks og nuanceret Riesling med en perfekt balanceret og appetitlig stil. Stærkt vanedannende.

    2019 Riesling Qualitätswein Trocken, Sybille Kuntz, Lieser
    Hvert år plukkes druerne til Sybille Kuntz lækre Qualitätswein i den første uge af høsten. Markerne til denne vin befinder sig i Lieser og Bernkastel-Kues. Vinstokkene er op til 50 år gamle. Hældningen er ”kun” 30-50%. Jordbunden er en blanding af skifer og en lille smule kvarts. Efter de første druer er presset har vi en pålidelig indikation for årgangens potentiale. Qualitätswein er vinfremstillet i en tør, frisk og mineralsk stil og udgør det første trin i kvalitetsstigen i Kuntz’ seks kvalitetskategorier. En drøm til Sushi, skaldyr eller blot som et ”glas i utide”.

    2020 Riesling Qualitätswein Trocken, Sybille Kuntz, Lieser
    Hvert år plukkes druerne til Sybille Kuntz lækre Qualitätswein i den første uge af høsten. Markerne til denne vin befinder sig i Lieser og Bernkastel-Kues. Vinstokkene er op til 50 år gamle. Hældningen er ”kun” 30-50%. Jordbunden er en blanding af skifer og en lille smule kvarts. Efter de første druer er presset har vi en pålidelig indikation for årgangens potentiale. Qualitätswein er vinfremstillet i en tør, frisk og mineralsk stil og udgør det første trin i kvalitetsstigen i Kuntz’ seks kvalitetskategorier. En drøm til Sushi, skaldyr eller blot som et ”glas i utide”.