Domaine du Bramadou, Roaix, Rhône

Domaine du Bramadou er gået fra far til søn i tre generationer. I 2005 overtog unge Damien Chave ansvaret for ejendommen, som ligger på det højeste punkt i Côte du Rhône-Villages appellationen Roaix, der er nabo til Rasteau. Roaix er den mindste af Rhônes villages appellationer og er kendt for vine af høj kvalitet. Jordbunden, der her består af en blanding af runde småsten og ler, er kendt for at producere velstrukturerede vine med god krop.
Damien Chave arbejder med bæredygtige metoder på sine 60 hektar store marker. Høsten foregår pr. håndkraft og druerne sorteres omhyggeligt allerede i markerne, så kun perfekt modne og struttende sunde druer når frem til kældrene. Kældrene er i øvrigt relativt små, og kan ikke rumme høsten fra Domainets 60 hektar. Derfor vinificerer Damien kun sine bedste druer fra de ældste vinstokke. Resten sælges til det lokale kooperativ. 

    2018 Côtes du Rhône-Villages Roaix, Domaine du Bramadou
    En superb Côtes du Rhône-Villages, hvor vingårdens placering i 300 meters højde giver en helt unik friskhed og kølighed i aromaerne, der giver mindelser om modne mørke bær, som brombær, blåbær og kirsebær. Smagen forener sin kraft med en silkeagtig og blød struktur, der er unik for en vin fra det sydlige Rhône. Det er en vin, der formår at hamle op med både and, dyrevildt og oksekød.

    2020 Côtes du Rhône-Villages Roaix, Domaine du Bramadou