Få op til 25 % rabat på den fantastiske 2015 årgang fra vores favorit Bourgogne producent – Domaine Camus Bruchon, se nedenstående i Lars anbefaler.

Domaine Michaud, Noyers sur Cher, Loire

For Thierry Michaud er det at være vinbonde ikke et erhverv. Det er en passion. Domainet, der befinder sig i hjertet af Loire distriktet ved den lille by Noyers sur Cher, er i disse år under konvertering til biodynamisk vindyrkning for at maksimere vinenes kvalitet og terroir-udtryk. At konvertere vingården til biodynamisk vinbrug kræver både tid, energi og vilje. Men at observere og respektere naturen er blandt grundpillerne i Thierrys arbejde, så konverteringen ligger naturligt i tråd med den allerede eksisterende filosofi.
Fra vinstokkene og til den færdige vin bygger Thierrys arbejdsmetoder på det bedste fra de gamle traditioner i en smuk symbiose med de mest moderne metoder. Mekanisk høst, pneumatisk presning og temperaturkontrol er blandt teknikkerne. Resultatet er vellavede, harmoniske og terroir tro Loire vine i særklasse.



    Crémant de Loire, Tête de Cuvée Brut, Domaine Michaud
    Domaine Michauds Blanc de blancs ”Tête de Cuvée” fremstilles af 70 % Chardonnay og 30 % Chenin Blanc druer. ”Tête de Cuvée” fremstilles, som navnet antyder, af most fra det første pres, der giver det bedste udgangspunkt til en mousserende vin. Alkoholgæringen finder sted ved 19-20 graders Celsius og varer typisk 10-15 dage. Herefter modnes vinen ”sur lie” inden den tappes på flasker for den efterfølgende anden gæring. Endelig lagres vinen i 30 måneder "sur lattes". Med en meget lille dosage, er denne "Tête de Cuvée" en frisk, elegant mousserende vin med en næse med blomst, citrus, æble og en lækker mineralitet. Smagen er krystalklar, ren og tør med en elegant og vedvarende mousse.