Om Smedegaard




"Jeg ved om nogen, hvad god vin og godt købmandskab er."
Lars Brix Smedegaard

Med mine mere end 34 år indenfor vinbranchen, har jeg den viden og erfaring, der skal til for at kunne give dig en vinoplevelse ud over det sædvanlige.

 

Jeg har valgt at udskifte detailbutikken med online salg, og jeg vil nu primært sælge vine via denne hjemmeside. Ønsker du at smage på udvalgte vine, afholder jeg efter nærmere aftale vinsmagninger, som vil byde på vidensformidling og uformelle snakke om kvalitetsvine. Dette vil foregå i mit rustikke og lækre showroom ved Odense Havn.

 

Er du en vaskeægte vinentusiast, eller vil du være klogere på gode vine, så står jeg klar til at rådgive og vejlede dig. Alle de vine, jeg sælger, er specielt udvalgte ud fra egne smagsoplevelser og mine kunders efterspørgsler. Der er selvfølgelig aldrig to smagsoplevelser, der er ens, men med en god vinekspert til at guide dig, vil du blive præsenteret for vine, som du til sidst ikke kan leve uden.

 

For mig er omdrejningspunktet tætte kunderelationer og glade og tilfredse kunder.
Vin forener gode kvaliteter imellem mennesker. Det er altid et hyggeligt emne at tale om, da din personlige mening om vinen altid bliver respekteret, og så er vidensdeling om vin bare et fantastisk socialt udgangspunkt.

Hos Smedegaard Vin er det passionen og lidenskaben for gode kvalitetsvine, der driver værket.


Fra lærling til passioneret vinmand

Mit vineventyr startede tilbage i 1985 hos H. J. Hansen. Her blev jeg oplært efter den gamle skole – kæft, trit og retning. I vores hvide kitler og nypudsede sko var vi dis med cheferne, og kunderne tiltalte vi hr. og fru.

Direktøren i H. J. Hansen opsnappede hurtigt min fine næse og skarpe tunge. Jeg fik løbende mere ansvar, og med mere ansvar kom der også et større krav til viden om alle vinene.

Min passion for de franske vine, specielt Bourgogne, Champagne og Bordeaux, voksede hurtigt, min pengepung matchede dog ikke helt min passion på daværende tidspunkt.

Det fandt jeg dog hurtigt en løsning på – vinsmagninger – og helst så mange som muligt!

 

Til vinsmagningerne kunne jeg smage på de dyre dråber, og det betød, at min viden omkring vinene voksede. Min hurtige udvikling blev anerkendt, og da jeg fyldte 26 år, stod der salgschef på visitkortet.

Jeg havde altid haft en iværksætter gemt i mig og efter en kort tid som salgschef, sagde jeg mit arbejde op og blev selvstændig. Sammen med to andre vinentusiaster stiftede vi et nyt vinfirma, Vinens Verden, som så sit lys i hjertet af Odense i marts 1994.

 

Efter 34 år i detailbranchen var det tid til luftforandring. Jeg gik en tur i tænkeboksen, hvor en ny idé spirede – Smedegaard Vin. Jeg vil bruge mine mange års erfaring og brede viden til at udvælge kvalitetsvine - primært fra Bourgogne, Bordeaux og Champagne.  

 

Lars Brix Smedegaard

Smedegaard Vin - Vin med Passion.